Men jeg fatter ikke, at der ikke er plads til – og en ualmindelig stor blufærdighed over for – at diskutere naivistisk kunst (som jeg hellere vil kalde det vi her diskutere end naivisme) uden man skal tillægges alle mulige motiver, der drejer sig om ens egen fordel. Måske er vinkel lige præcis den modsatte. Jeg tror ikke der er nogle der vil udelukke naivistisk, autentiske kunstnere fra en eneste udstilling. Personligt vil jeg gerne have en stor mangfoldighed og udtryk på udstillinger med naivistisk kunst, men også plads nok på væggene til, at værkerne lever – så ikke nødvendigvis alle udøver hele tiden og på alle udstillinger.

Mig kan det undre at man er så forhippet på lige præcis at få hæfte naivistisk kunst – eller naivisme – på det udtryk man har. Måske er det fordi at lige nu er det nærmest blevet sådan, at siger man at man maler naivistisk kunst, så er det ikke til diskussion – så er man en del af et inkluderende fællesskab og har krav på at der bliver klappet begejstret af en, og at være med hver gang, der udstilles naivistisk kunst…?

Men nu er der åbenbart kommet så megen brødnid ind i den danske udgave af naivismen at kun nogle forholdsvis få er de RIGTIGE danske naivister og derfor ønsker at aktivt udelukke andre malere fra de årlige udstillinger (som vel at mærke faktisk arrangeres af andre end de pågældende). Åbenbart føler de sig truet på levebrødet? For mig at se er de alle så superdygtige at de intet har at frygte fra alle de andre. De vil altid være stjerner på de udstillinger de deltager i. Hvorfor så udstille helt alene? Hvorfor ikke inspirere de andre, og sætte overliggeren højt op?

Til jer der vil udelukke andre malere: Jeg håber I besinder jer og finder det glade og inkluderende naivistiske humør frem igen. I hvert fald har det I er ved at skabe intet med naivisme at gøre.

Italiensk forfatter, Cesare Pavese, 1942:
”Moderne kunst er en tilbagevenden til barndommen, og i kunst kan man kun udtrykke sig godt, når man opfatter med et åbent sind. Alt hvad en kunstner behøver at gøre, er at gå tilbage og søge inspiration fra den periode, da de ikke var kunstnere endnu, og den periode er barndommen.”

Minna Ennulat. Kirken i Rogalen

Ingen ved hvornår naivismen er opstået, i modsætning til andre stilarter indenfor kunsten. Naivismen er universal og tidløs, fordi den udspringer af menneskets kollektive ubevidste, som har med drømme og symboler, arketyper og eventyr at gøre. Mange tror Henri Rousseau var den første naivist, men naivismen er meget ældre, den er måske ligeså gammel som kunsten selv. Den naivistiske kunstner er i stand til at udtrykke sig udenom konventionerne, maler uden hæmninger hvad han/hun føler og tænker, uden om alle akademisk vedtagne regler, såsom centralperspektiv, skyggelægning og udviskning af fjerntliggende elementer i maleriet. Korrekt anatomisk gengivelse interesserer ikke en naivistisk kunstner. Naivisme er altid figurativ, og hvis figurationen mangler eller hvis der er abstrakte former og mønstre indblandet, er der sandsynligvis tale om outsider kunst. Eller der er tale om Cobra-kunst, som også har sit udgangspunkt i barnets og fantasiens verden, men er malet i abstrakt ekspressionisme. Størrelsesforholdene mellem figurer og elementer er ikke nødvendigvis som i den ydre verden, og konturerne er ofte skarpe. Det giver naiv kunst en umiddelbar, overraskende og beundringsværdig effekt.

Den ægte naivisme er en diamentral modsætning til intellektuel kunst. Den gør oprør mod vores nuværende kultur. Den akademiske kunst afspejler tidens ånd og er derfor foranderlig, hvorimod naivistisk kunst afspejler det almengyldige i mennesket, som aldrig forandres. Den naive kunstner står udenfor vor tids verden, med al dens kynisme og ironi, og tvivler ikke på det essentielt gode i al ting. Den naivistiske kunstner ser på verden med glade og positive øjne, og det skaber en atmosfære af ukompliceret uskyldighed, som ikke er til at imitere. Mange naivister elsker at male motiver om paradis eller paradisiske tilstande. Uden naivistisk kunst er verdensbilledet ikke komplet. Den er som en oase i ørkenen.

Vladimir Bedenikovic. Salzburg ZOO