Der er stigende interesse for dansk naivistisk kunst. Gallerier og kunstforeninger står i kø for at lave udstillinger med en eller flere naivistiske kunstnere. Internationalt er der også interesse for kunst fra danske naivister. Det sidste år har en eller flere danske naivister udstillet i Slovakiet, Tyskland, Mexico, Spanien og Slovenien. Og der ligger henvendelser om udstillinger fra Frankrig og Israel.
Netop i Slovenien på det 41. internationale møde for naivistiske kunstnere besluttede Lone Villaume, Marianne Tümmler og Dorte Marcussen at danne foreningen naivisterne.dk.
Naivisterne.dk er en forening for udøvere af naivistisk kunst. Museer, Gallerier, firmaer og privatpersoner kan støtte foreningen ved at blive passive medlemmer. Foreningen vil arbejde for at dansk naivistisk kunst fastholder sin originalitet og mangfoldighed, og at den stigende interesse ikke resulterer i en leflen for det populære og for kommercielle ønsker.
Lone er valgt som sekretær, Marianne som kasserer og Dorte er Web-master. De tre vil gerne opfordrer Ib Meyer til at blive foreningen første formand.
Vedtægter for foreningen og retningslinjer for optagelse vil blive udarbejdet snarest. En række kunstnere er oplagte som medlemmer af foreningen, de vil blive kontaktet.