Festival Naiv – Indbydelse til fernisering

Alle er velkommen til fernisering på den 5. verdens festival for naiv kunst i Veneuil sur Avre i Frankrig. Ferniseringen finder sted lørdag d. 4. april kl. 14.00. Udstillingen åbnes af ingen ringere end den franske kulturminister Christine Albanel. Naivistisk kunst er højt estimeret uden for Danmark. Udstillingen slutter d. 10. maj.

 


Vis stort kort

Udgivet i Udlandet | Tagget | En kommentar

Al Landsens Naivister 2009

I år holde Kaj Sørensen fra Fyns Kunsthus årets største naivist udstilling “Al Landsens Naivister” i samarbejde med Lissa og Orla Skjellerup fra Strand.galleriet.dk. Og som sædvanlig finder den sted i juli måned – men for første gang er det ikke på Fyn det sker.  For udstillingen holdes på Strand-galleriet.dk, der ligger i Ravnsborggade 5, København N.

Der er fernisering lørdag d. 4. juli kl. 11-15. Udstilling slutter fredag den 31. juli.

Udstillingen er åben tirsdag til fredag kl 11-18, lørdag kl. 11-15 samt søndag d. 5. kl. 12-16.

Udgivet i Fyns Kunsthus, Udstillinger | En kommentar

5e Festival Mondial d’Art Naïf

På den 5. Verdens Festival for Naiv kunst er Danmark specielt inviteret med. Der bliver således en special udstilling af 12 danske naivisters værker. De 12 inviterede kunstnere er: Erik Brøndum, Ole Grøn, Johnny Gilberg, Hanne Højfeldt, Birthe Einer Jensen, Dorte Marcussen, Ib Meyer, Helen Nagel, Walther Schaldemose, Inge Selmer, Marianne Tümmler og Lone Villaume. Læs den franske pressemeddelse.  Det bliver sjovt og hyggeligt, rigtigt naivt og meget lidt finkulturel hvis man skal tro festivalens hjemmeside..

Og det bliver en rundtur rundt i Europa med 4 udstillinger – 2 i Frankrig, 1 i Polen og 1 i Tyskland.

Salon Mondial du sud ouest de St Loubès
Bordeaux • Frankrig
6. til 22. marts

*

Le 5e Festival d’art Naïf de Verneuil
Verneuil • Frankrig
4. april – 10. maj 2009

*

2e Festival de Katowice
Katowice Polen
29. maj – 28. juni 2009

*

Festival de Magdeburg
Magdeburg • Tyskland
12. september – 18. oktober 2009

*

Udgivet i Udlandet, Udstillinger | Tagget | En kommentar

Udstillinger i efteråret 2008

Aktuelle udstilllinger

Danske Naivister
Kunstgalleriet
Søndergade 3, 5000 Odense C
27. september – 1. november 2008
Lukket i uge 42.
Fernisering lørdag den 27. september kl. 13 – 16

*

Naivisterne kommer igen til Vejers Strand
Strand-Galleriet
Vejers Havvej 72, 6853 Vejers Strand
12. oktober – 2. november 2008
Fernisering lørdag den 12. oktober kl. 11 – 16
Galleriet har åbent fredag-søndag kl. 11-16

*

Udgivet i Udstillinger | Tagget , | Skriv en kommentar

Årets Tom

Komiteen. der arbejder for oprettelse af naivisterne.dk. har indstiftet prisen “Årets Tom”. Prisen er opkaldt efter Tom M. Jensen, Formand for gruppen “Dansk Naivister” , der døde d. 16. januar i 2008.

Intet er mere indlysende end at tildele  Kaj Sørensen fra Fyns Kunsthus den aller første ”Årets Tom”. Kaj får prisen som en meget velfortjent anerkendelse for hans store arbejde med at udbrede kendskabet til dansk naivistisk kunst og få naivistisk kunst anerkendt i Danmark.

Klik og se certifikatet

 

Udgivet i Fyns Kunsthus, Nyhed | Skriv en kommentar

Al Landsens Naivister 2008

Gå ikke glip af årets største naivist udstilling

“Al Landsens Naivister”
Fyns Kunsthus
Biblioteket, Ringe
5 – 27. juli 2008.

Alle er velkommen til fernisering lørdag d. 5. juli kl. 12.

Udstillingsadressen er Ringe Bibliotek, Centrumpladsen 5750 Ringe. Udstillingen har åben alle lørdag og søndage i juli måned kl. 12 til 17, samt i bibliotekets åbningstid.

Du kan se mere ved klik på billederne:

Med på udstillingen er Jens Brammer, Kurt Bresson, Erik Brøndum, Edel Bærskog, Birthe Einer-Jensen, Johhny Gilberg, Ole Grøn, Allan Hytholm, Hanne Højfeldt, Birgit Højkilde, Tom M. Jensen, Ole Justenlund, Susanne Krage, Dorte Marcussen, Ib Meyer, Helen Nagel, Gunnar Nielsen, Mette Rehné, Walter Schaldemose, Inge Selmer, Kirsten Svenstrup, Marianne Tümmler, Lone Villaume  og Jytte Zabel fra Danmark. Og så er der tre udenlandske gæster; Vladislav Stalmachov fra Hviderusland, Guido Vedovato fra Italien og Bessie Johansom fra Sverige.

Se flere udstillinger med naivister ved at læse kommentarerne på siden udstillinger

Udgivet i Udstillinger | Tagget , | Skriv en kommentar

naivisterne.dk

Der er stigende interesse for dansk naivistisk kunst. Gallerier og kunstforeninger står i kø for at lave udstillinger med en eller flere naivistiske kunstnere. Internationalt er der også interesse for kunst fra danske naivister. Det sidste år har en eller flere danske naivister udstillet i Slovakiet, Tyskland, Mexico, Spanien og Slovenien. Og der ligger henvendelser om udstillinger fra Frankrig og Israel.

Netop i Slovenien på det 41. internationale møde for naivistiske kunstnere besluttede Lone Villaume, Marianne Tümmler og Dorte Marcussen at danne foreningen naivisterne.dk.

Naivisterne.dk er en forening for udøvere af naivistisk kunst. Museer, Gallerier, firmaer og privatpersoner kan støtte foreningen ved at blive passive medlemmer. Foreningen vil arbejde for at dansk naivistisk kunst fastholder sin originalitet og mangfoldighed, og at den stigende interesse ikke resulterer i en leflen for det populære og for kommercielle ønsker.

Lone er valgt som sekretær, Marianne som kasserer og Dorte er Web-master. De tre vil gerne opfordrer Ib Meyer til at blive foreningen første formand.

Vedtægter for foreningen og retningslinjer for optagelse vil blive udarbejdet snarest. En række kunstnere er oplagte som medlemmer af foreningen, de vil blive kontaktet.

Udgivet i Foreningen | Tagget , | Skriv en kommentar